Sidste år kom det frem, at Jamie Foxx ville trække i boksehandskerne i en kommende portrætfilm om de tidligere verdensmester Mike Tyson. Nu fortæller skuespilleren, at det er ingen ringere end Martin Scorsese, der vil stå bag kameraet på filmen.
[i]Se også: [url=/jamie-foxx-skal-spille-mike-tyson-i-ny-portraetfilm]Jamie Foxx skal spille Mike Tyson i ny portrætfilm[/url].[/i]
[i]”Filmen har Martin Scorsese ved roret. Det bliver den første boksefilm Martin Scorsese har lavet siden ‘Raging Bull’,”[/i] fortæller Jamie Foxx til radiokanalen Power 105.
Det er ikke første gang, at Jamie Foxx kaster sig over at spille en virkelig person på det store lærred. I 2005 vandt han en Oscar for sit portræt af musikeren Ray Charles.
Mike Tyson har haft en del op og nedture i sit liv. Som 20-årig blev han den yngste verdensmester i sværvægtsboksning nogensinde, i 1992 røg han ind at brumme for voldtægt og i 2003 blev han erklæret for bankerot. De senere år huskes han nok bedst for sin morsomme cameo i [url=/film/toemmermaend-i-vegas]”Tømmermænd i Vegas”[/url].
Manuskriptet skal skrives af ingen ringere end Terence Winther, der har lagt pen til HBO-serierne [url=/film/boardwalk-empire]”Boardwalk Empire”[/url] og ikke mindst [url=/film/sopranos-the-saeson-1]”The Sopranos”[/url].
Det er endnu uvist, hvornår filmen får premiere.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
