Som bekendt arbejder instruktøren Paul Feig lige nu på at sende Kirsten Wiig og Melissa McCarthey på spøgelsesjagt i et kommende reboot af den populære komedie “Ghostbusters”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ghostbusters-reboot-skifter-murray-og-co-ud-med-kvindeligt-cast]”Ghostbusters”-reboot skifter Murray og co. ud med kvindeligt cast[/url][/i]
Men ambitionerne fra produktionsselskabet Sonys side er langt større. Ifølge [url=http://deadline.com/2015/03/ghostbusters-channing-tatum-joe-and-anthony-russo-drew-pearce-ivan-reitman-dan-aykroyd-1201388917/]Deadline[/url] planlægger de at lave hele fire film sat i “Ghostbusters”-universet.
Spin off-filmen af Paul Feigs “Ghostbusters” skal instrueres af Joe og Anthony Russo ([url=/film/captain-america-the-winter-soldier]”Captain America: The Winter Soldier”[/url]), med manuskript af Drew Pearce ([url=/film/iron-man-3]”Iron Man 3″[/url]), og Channing Tatum står til både at producere og spille en af filmens hovedroller.
Som vi har skrevet tidligere [url=http://filmz.dk/channing-tatum-vil-lege-ghostbuster-sammen-med-chris-pratt]her på Filmz[/url], blev rygterne om en mandlig udgave af “Ghostbusters” lækket under den omfattende hacking-skandale mod Sony Pictures sidste år.
Her kom det frem, at Channing Tatum havde kontaktet Sony Pictures med henblik på at lave en spin-off af den kommende kvindecentrerede “Ghostbusters”.
Channing Tatum ønsker at spille over for sin gode ven Chris Pratt ([url=/film/guardians-of-the-galaxy]”Guardians of the Galaxy”[/url]) i komedien, men der er ikke nogen endelig aftale på plads endnu.
Indtil videre planlægger Sony Pictures at udsende fire film med udgangspunkt i Ivan Reitmans populære originale filmunivers. Hvordan de to sidste film ender med at tage sig ud, er endnu uklart.
[i][url=http://FACEBOOK.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
