IMAX-formatet kommer endelig til Danmark. CinemaxX har som den første biografkæde i Norden lavet en aftale med IMAX om at opføre en særlig IMAX-sal i deres biografkompleks i København. Salen forventes at stå klar til brug, når [url=/film/avengers-age-of-ultron]”Avengers: Age of Ultron”[/url] får premiere den 23. april.
[i]Se også: [url=/game-of-thrones-rammer-imax]”Game of Thrones” rammer IMAX[/url][/i]
[i]”Vi ved, at der er mange danske IMAX-fans derude, som længe har ønsket at kunne få den ultimative filmoplevelse, som IMAX er, i Danmark. Så naturligvis er vi også rigtig stolte af, at IMAX har valgt os som dansk samarbejdspartner,”[/i] fortæller Kim Brochdorf, administrerende direktør, CinemaxX.
Forskellen på en almindelig biografsal, og en IMAX-sal er til at tage og føle på. Dels er filmens billed- og lydside opgraderet gennem en særlig DMR® process (Digital Re-Mastering), dels oplever man filmen i et specialdesignet og særligt tilpasset visningsmiljø. Det er med andre ord ikke kun én ting, der skaber oplevelsen, men en sammensmeltning af alle elementer.
“Star Wars”-fans kan også glæde sig over den nye opgradering i CinemaxX biograferne i København. JJ. Abrams har nemlig skudt dele af den kommende [url=/film/star-wars-the-force-awakens]”Star Wars: The Force Awakens”[/url] med de førende IMAX-kameraer.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
