Det skabte ramaskrig blandt fans af “[url=/film/olsen-banden]Olsen-banden[/url]”, da det i efteråret kom frem, at Københavns Godsbanegårds tidligere kontrolpost – også kendt som Det Gule Palæ – der var med i “Olsen-banden på sporet”, skulle rives ned. Nu er den legendariske bygning blevet reddet.
[i]Se også: [url=/tyske-fans-vil-stoppe-nedrivningen-af-ikonisk-olsen-banden-bygning]Tyske fans vil stoppe nedrivningen af ikonisk Olsen Banden-bygning[/url][/i]
For både den danske og den tyske fanklub af den pensionerede forbryderbande fik protesteret sig frem til et år for at finde en løsning. Det har de fundet nu: bygningen skal flyttes.
[i]”Efter besøg hos henholdsvis Gedser Remise og Østsjællands Jernbaneklub i Køge var det Gedser remise, der trak det længste strå,”[/i] udtaler den danske fanklub af “Olsen-banden”.
De sidste penge til flytningen mangler dog endnu, så nu går fanklubberne i gang med at samle penge ind til formålet.
[i]”Det er et stykke dansk DSB-arkitektur, som er meget enestående. Det er en skidegod idé at bevare den, fordi det er en perle, der rummer både humor og poesi,”[/i] sagde Morten Grunwald, som spiller Benny, da planerne om nedrivningen kom frem.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url][/i].
