DreamWorks’ [url=/film/saadan-traener-du-din-drage-2]”Sådan træner du din drage 2″[/url] løb med hovedpriserne ved gårsdagens Annie Awards i USA. Dermed lægger den sig i spidsen i kapløbet om at hive den eftertragtede gyldne mand hjem for bedste animationsfilm ved Oscar-uddelingen den 22. februar.
[i]Se også: [url=/film/saadan-traener-du-din-drage-2/biograf]Anmeldelse: “Sådan træner du din drage 2″[/url][/i]
“Sådan træner du din drage 2” vandt i kategorien bedste animerede feature, bedste instruktør, bedste karakter i en animeret feature og bedste klipning i en animeret film.
Kun fire gange på 13 år har vinderen af hovedprisen ved Annie Awards ikke vundet en Oscar i kategorien bedste animerede film. “Sådan træner du din drage 2” må altså betegnes som favorit efter aftenens hæder.
“Sådan træner du din drage” skuffede ved de amerikanske billetluger, hvor den kun indtjente 177 millioner dollars. På verdensplan har filmen dog klaret sig glimrende, og med en samlet indtjening på 618 millioner dollars blev “Sådan træner du din drage 2” den mest populære animationsfilm i 2014.
Du kan se listen over alle vinderne ved Annie Awards lige [url=http://deadline.com/2015/01/how-to-train-your-dragon-2-annie-awards-winner-best-animated-feature-1201363894/]her.[/url]
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
