Wolverine og co. har boltret sig i adskillige film efterhånden, og nu rammer de populære X-Men måske snart tv-skærmene.

[i]Se også: [url=/filmz-mener-x-men-er-ogsaa-til-hjernen]Filmz mener: X-Men er også til hjernen[/url][/i]

Produktionsselskabet Fox arbejder nemlig lige nu på at udvikle en tv-serie baseret på de populære mutanter. De er gået i forhandlinger med Marvel om at få rettighederne til at give X-Men nyt liv på TV. Det skriver Worst Previews.

[i]”Vi har haft et møde med dem (Marvel), og vi er optimistiske. Det handler i første omgang om at få en aftale på plads. Dernæst kan vi finde de kreative kræfter,”[/i] udtaler formanden for Fox Entertainment, Gary Newman.

Som vi har skrevet tidligere [url=http://filmz.dk/strengt-fortroligt-vender-maaske-tilbage-paa-tv]her på Filmz[/url], er det ikke den eneste tv-serie Fox har på bedding for tiden. De arbejder nemlig også på at genoplive 1990’er succesen [url=/film/strengt-fortroligt]”Strengt Fortroligt.”[/url]

Det er endnu usikkert, hvornår en mulig X-Men-tvserie vil ramme skærmene, men ifølge Gary Newman bliver det tidligst engang i sæsonen 2016/17.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]