På søndag samles alverdens tv-seere foran skærmene for at se en af årets største sportsbegivenheder: Super Bowl. Og vanen tro er reklamepauserne spækket med nye filmtrailere.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/se-nye-billeder-fra-terminator-genisys]Se nye billeder fra “Terminator: Genisys”[/url].[/i]
En af dem, der bliver vist, er teaser-traileren til [url=/film/terminator-genisys]”Terminator: Genisys”[/url], hvor Arnold Schwarzenegger vender tilbage som fåmælt dræberrobot – og møder en yngre udgave af sig selv!
Filmselskabet har valgt at gøre den tilgængelig et par dage før tid, og derfor kan du allerede se den korte teaser nederst her i nyheden.
“Terminator: Genisys” begynder i år 2032, hvor John Connor, lederen af modstandbevægelsen, fortsætter krigen imod maskinerne. Ved Los Angeles-fronten begynder Johns frygt for den ukendte fremtid at komme frem, da spioner afsløre et nyt komplot af Skynet, der vil angribe ham og i sidste ende ændre krigens gang, for evigt.
Ud over Arnold har “Terminator: Genisys” også en del nye ansigter på rollelisten. Emilia Clarke er Sarah Connor, Jason Clarke spiller John Connor, Jai Courtney som Kyle Reese og Matt Smith i en endnu unavngiven rolle.
“Terminator: Genisys” rammer de danske biografer den 9. juli 2015.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
