Den amerikanske komiker Louis C.K. tilskynder det amerikanske sladdersite TMZ om at fjerne videoen af det biluheld, der sendte [url=/film/30-rock-saeson-1]”30 Rock”[/url]-komikeren Tracy Morgan og stand-up-komikeren Ardie Fuqua på hospitalet i sidste uge.

[i]Se også: [url=/30-rock-stjernen-tracy-morgan-i-livsfare-efter-bilulykke] “30 Rock-stjernen Tracy Morgan i livsfare efter bilulykke[/url]
[/i]

[i]”Fjern videoen, TMZ. Nu, tak!”[/i] lyder hans korte og kontante udmelding på Twitter.

Ardie Fuqua, der medvirkede i den første sæson af Louis C.K.’s kritikerroste komedieserie “Louie”, bliver slæbt bevidstløs ud af den forulykkede limousine i videoen.

Og det ønsker hans datter ikke hele verden skal se. Derfor har hun også tryglet TMZ om at fjerne videoen fra deres side.

[i]”De forstår ikke, hvor meget det sårer mig, at se min far blive hevet ud af det bilvrag,”[/i] skriver hun på Instagram.

TMZ har indtil videre nægtet at trække videoen tilbage.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]