Harrison Ford måtte torsdag aften flyves væk med en helikopter efter at være kommet til skade under optagelserne til [url=/film/star-wars-episode-vii]”Star Wars: Episode VII.”[/url] Det oplyser den britiske avis The Mirror.

[i]Se også: [url=/rygte-harrrison-ford-faar-hovedrolle-i-star-wars-episode-vii]Rygte: Harrison Ford får hovedrolle i “Star Wars: Episode VII”[/url][/i]

Uheldet skete, da døren fra det ikoniske rumskib “Millenium Falcon” faldt ned over hans bryst og ben.

Mens en helikopter måtte flyve den 71-årige Hollywood-stjerne fra Pinewood Studios i Buckinghamshire til et nærtliggende hospital, blev optagelserne til filmen stoppet, og resten af filmens rollebesætning og crew blev sendt hjem.

En talsmand for Lucas Film siger, at [i]”Harrisons humør er godt”[/i], men at skuespilleren sandsynligvis får brug for en længere pause for at komme sig.

Man forventer ikke, at ulykken vil forsinke udgivelsen af “Star Wars: Episode VII”, der er sat til at få verdenspremiere den 18. december 2015.

Det er ikke første gang Ford kommer galt afsted på et filmset. Under optagelserne til [url=/film/indiana-jones-og-templets-forbandelse]”Indiana Jones og Templets forbandelse”[/url] for 30 år siden fik han en diskusprolaps og måtte ligeledes flyves på hospitalet.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]