Da British Academy of Film and Television Arts (BAFTA) i går offentliggjorde årets nomineringer til BAFTA-prisen, var det med gode nyheder for “[url=/film/gravity]Gravity[/url]”. Med hele 11 nomineringer – inklusiv en nominering for ‘Bedste film’ – har Alfonso Cuaróns rumdrama lagt godt fra land. Ikke langt efter er David O. Russells stjernespækkede “[url=/film/american-hustle]American Hustle[/url]”, der ligesom “[url=/film/12-years-a-slave]12 Years a Slave[/url]” har fået 10 nomineringer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/jagten-og-nymphomaniac-scorer-flest-bodil-nomineringer]”Jagten” og “Nymphomaniac” scorer flest Bodil-nomineringer[/url].[/i]

Set med danske briller var der også glædelige nyheder, eftersom danskproducerede “[url=/film/act-of-killing-the]The Act of Killing[/url]” både blev nomineret som bedste udenlandske film og bedste dokumentarfilm. Thomas Vinterbergs “[url=/film/jagten]Jagten[/url]” var som bekendt nomineret til en BAFTA sidste år og kunne derfor ikke blive nomineret igen i år.

[b]Bedste film[/b]
[list]
[li]”12 Years a Slave”[/li]
[li]”American Hustle”[/li]
[li]”Captain Phillips”[/li]
[li]”Gravity”[/li]
[li]”Philomena”[/li]
[/list]

[b]Bedste instruktør[/b]
[list]
[li]Steve McQueen – “12 Years a Slave”[/li]
[li]David O. Russell – “American Hustle”[/li]
[li]Paul Greengrass – “Captain Phillips”[/li]
[li]Alfonso Cuarón – “Gravity”[/li]
[li]Martin Scorsese – “The Wolf of Wall Street”[/li]
[/list]

Se resten af kategorierne [url=http://awards.bafta.org/award/2014/film]ovre hos BAFTA[/url]. Prisoverrækkelserne vil i år finde sted den 16. februar i London.