En af næste års mest ventede film, som skal dyste i den gigantiske blockbuster-sæson anno 2015, er Zack Snyders efterfølger til sidste års “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”. Indtil nu er detaljerne omkring filmen begrænsede, men der er lagt op til et storslået kapitel, hvor både Superman, Batman og Wonder Woman vil optræde – men hvem vil de kæmpe imod?
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/rygte-jason-momoa-i-forhandlinger-til-man-of-steel-fortsaettelse]Rygte: Jason Momoa i forhandlinger til “Man of Steel”-fortsættelse[/url].[/i]
Supermans mest prominente nemesis Lex Luthor har været oppe og vende flest gange, hvor bl.a. “[url=/film/breaking-bad]Breaking Bad[/url]”-stjernen Bryan Cranston har været ønsket til rollen. Selvom intet endnu er bekræftet, kan fansitet batmanonfilm.com, der eftersigende har kilder til produktionen, nu sætte nye rygter i gang.
De reporterer, at Lex Luthor [i]vil[/i] være skurk i filmen, men at der også vil medvirke endnu en skurk. Ingen navne kan endnu tilknyttes nogen roller, men Jason Momoa er bl.a. rygtet til superskurken Doomsday.
Batmanonfilm.com kan også fortælle, at Gal Gadots Wonder Woman højst sandsynligt vil optræde i form af en slags udvidet cameo-rolle, der vil introducere hende på samme måde, som Scarlett Johanssons Black Widow blev i “[url=/film/iron-man-2]Iron Man 2[/url]”. Her skal Wonder Woman-introduktionen så lede op til en solofilm.
Hvem end helteholdet ender med at kæmpe mod i “[url=/film/batman-vs-superman]Batman vs. Superman[/url]”, så flyver Superman og co. efter planen ind i biograferne den 17. juli 2015.
[i][url=https://twitter.com/filmzdk]TWITTER: Klik ind og følg Filmz[/url].[/i]
