Tilbage i 1994 hittede Jean-Claude Van Damme stort med sci-fi-thrilleren “Timecop”, og nu er det så tid til, at en ny skuespiller kan få chancen for at spille en tidsrejsende betjent, da filmen bliver genindspillet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bloodsport-genindspilning-har-intet-med-bloodsport-at-goere]”Bloodsport”-genindspilning har intet med “Bloodsport” at gøre[/url].[/i]

Der er endnu ikke meget på plads vedrørende den nye udgave af “Timecop”, som lige nu er i færd med at få en manuskriptforfatter tilknyttet. Hverken instruktør eller skuespillere er endnu blevet fundet.

Van Damme vil desuden ikke være involveret i den nye “Timecop”, ligesom han heller ikke havde noget at gøre med efterfølgeren “Timecop 2” fra 2003 eller den kort-levede tv-serie “Timecop” fra 1997.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]