Sam Mendes stod bag kameraet på sidste års James Bond-film, “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”, og producerholdet Barbara Broccoli og Michael Wilson samt Eon Productions var så glade for instruktøren, at de tilbød ham også at lave den næste – men han takkede nej.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/fransk-tunesisk-film-vinder-guldpalmen-under-cannes]Fransk-tunesisk film vinder Guldpalmen under Cannes[/url].[/i]
Derfor er producerne nu på jagt efter en ny instruktør, der kan kaste sig over den officielt 24. film om agenten med licens til at dræbe, og de har en række kandidater i kikkerten – deriblandt danske Nicolas Winding Refn.
Foruden Refn er også Shane Black (“[url=/film/iron-man-3]Iron Man 3[/url]”), Tom Hooper (“[url=/film/les-miserables-2012]Les Misérables[/url]”), Ang Lee (“[url=/film/life-of-pi]Life of Pi[/url]”) og David Yates (“[url=/film/harry-potter-og-halvblodsprinsen]Harry Potter og halvblodsprinsen[/url]”) på ønskelisten. Det er dog uvist, om de nævnte instruktører også er interesseret i opgaven, eller om de alle blot ønskes af Bond-producerne.
John Logan, der var med til at skrive “Skyfall”, arbejder for tiden på manuskriptet til den kommende film, der indtil videre står til at udkomme i løbet af 2016.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
