Disney har udsendt seks nye plakater til Tim Burtons stop-motion-film “[url=/film/frankenweenie]Frankenweenie[/url]”, der er lavet som en hyldest til 1950’ernes gyserfilm.
[b][url=http://filmz.dk/forum/gallerier/frankenweenie-72011/image/70004]Se plakaterne her[/url].[/b]
“Frankenweenie” omhandler en dreng og hans hund Sparky, som bliver kørt over. Af kærlighed til Sparky tyr drengen derefter til videnskaben i et forsøg på at genoplive ham, og på Dr. Frankensteins-agtig manér får han stykket Sparky sammen igen. Det skaber dog en masse problemer i drengens hjemby, da den monstrøse udøde hund løber hjemmefra.
Charlie Tahan (“[url=/film/i-am-legend]I Am Legend[/url]”) har hovedrollen som den ekstraordinære Victor Frankenstein, imens også Winona Ryder, Martin Short og Catherine O’Hara leverer stemmer til filmen, der er baseret på Burtons egen kortfilm fra 1984 af samme navn.
“Frankenweenie” vækkes til live i de danske biografer 17. januar.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
