Siden “[url=/film/terminator-the]The Terminator[/url]” udkom i 1984, har de fleste på et eller andet tidspunkt oplevet sig selv forsøge på at imitere Arnold Scharzeneggers tyske accent med sætningen [i]”I’ll be back”[/i]. Men faktisk var selvsamme tykke accent årsagen til, at Schwarzenegger under optagelserne til filmen forsøgte at få den berømte sætning ændret.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/schwarzenegger-terminator-5-foelger-stadig-op-paa-terminator-salvation]Schwarzenegger: “Terminator 5” følger stadig op på “Terminator Salvation”[/url].[/i]
[i]”Jeg havde svært ved at udtale det der ‘I’ll’ med min tyske accent, så jeg blev ved med at insistere overfor James Cameron, at det ville være bedre at sige ‘I will be back’. Også fordi det lyder mere som en maskine, der taler,”[/i] udtaler Schwarzenegger om optagelserne.
Men det fik Cameron heldigvis sat en fod i døren for med påtalen: [i]”Hør nu. Jeg fortæller ikke dig, hvordan man spiller skuespil, og du fortæller ikke mig, hvordan man skriver manuskripter. Og jeg har valgt at skrive ‘I’ll be back'[/i].”
“Terminator”-stjernens udtalelse falder i anledningen af et interview i forbindelse med hans nye selvbiografi, “Total Recall”.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
