Actionfilmen “[url=/film/expendables-2-the]The Expendables 2[/url]” har endnu ikke fået biografpremiere hverken i USA eller herhjemme, men produceren Avi Lerner er allerede godt i gang med planlægningerne til en potentiel treer i serien om de mange muskelbundter, der anføres af Barney Ross (Sylvester Stallone) og bekæmper alskens skumle lakajer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/the-expendables-red-og-step-up-bliver-maaske-omdannet-til-tv-serier]”The Expendables”, “Red” og “Step Up” bliver måske omdannet til tv-serier[/url].[/i]

I et interview med filmmagsinet Total Film udtaler Lerner, at han angiveligt allerede har hyret Nicolas Cage til at spille en karakter i en eventuel “The Expendables 3”. Det vides endnu ikke, om der er tale om en helt eller en skurk. Derudover har Lerner også gjort et noget ambitiøst forsøg på at få andre legendariske actionstjerner med om bord i seriens næste kapitel.

[full][i]”Vi har spurgt Clint Eastwood, om han vil være med,”[/i] fortæller Lerner og fortsætter: [i]”Vi har en karakter i tankerne til ham. Vi taler også med Harrison Ford. Og vi vil gerne have Wesley Snipes med, når han kommer ud af fængslet[/i] (han afsoner i øjeblikket en fængselsdom for skattesvig, red.). [i]Og vi får også Mickey Rourke til at vende tilbage, hvis han ikke opfører sig for sindssygt. Jeg kan godt lide Mickey.”[/i]

“The Expendables 2” har dansk biografpremiere den 30. august. Spørgsmålet er så, om filmen bliver så stor en succes, at Lerners drømme engang kan realiseres.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i][/full]