Den 9. juli gik optagelserne omsider i gang til George Millers længe ventede “[url=/film/mad-max]Mad Max[/url]”-reboot, “[url=/film/mad-max-fury-road]Mad Max: Fury Road[/url]”, som har Tom Hardy (“[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]”) i hovedrollen som den lavmælte titelhelt, der berejser fremtidens golde, nådesløse ødemark.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/bliver-mad-max-fury-road-starten-paa-en-ny-trilogi]Bliver “Mad Max: Fury Road” starten på en ny trilogi?[/url][/i]

Miller stod også bag de tre oprindelige “Mad Max”-film, som havde Mel Gibson i hovedrollen, og hjemmesiden LatinoReview kan nu afsløre en kort synopsis, der leverer de første officielle ledetråde til plottet i franchisens fjerde del:

[i]”Mad Max involverer sig i en gruppe mennesker, der flygter gennem ødemarken om bord på et krigskøretøj, der styres af Imperator Furiosa. Filmen fortæller om den krig, der efterfølgende begynder.”[/i]

Ud over Hardy prydes rollelisten også af Charlize Theron, som spiller den førnævnte Imperator Furiosa, samt Nicholas Hoult, Zoë Kravitz og Rosie Huntington-Whiteley. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvornår filmen bliver udgivet.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]