Serie efter serie fra den amerikanske tv-kanal HBO lanceres for tiden med store Hollywood-navne involveret – og nu følger Ewan McGregor trop og snupper en af hovedrollerne i Noah Baumbachs kommende serie “The Corrections”.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/trailer-til-tv-serien-luck-med-dustin-hoffman-og-nick-nolte]Trailer til tv-serien “Luck” med Dustin Hoffman og Nick Nolte[/url].[/i]
“The Corrections” er baseret på den amerikanske bestseller af samme navn, der omhandler USA i slut-90’erne, hvor vi følger Lambert-familien og dennes mange problemer.
McGregor vil spille den midterste søn ud af tre børn, mens Chris Cooper og Dianne Wiest vil spille forældrene. Der er endnu ikke blevet fundet nogen til at påtage sig rollerne som storebroren eller lillesøsteren.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
