Til næste år udsender Warner Bros. en filmatisering af F. Scott Fitzgeralds klassiske roman “Den Store Gatsby”. Produktionen er for tiden undervejs i Australien, hvorfra de første billeder fra settet, der bl.a. viser Leonardo DiCaprio som Gatsby, er blevet lækket.
[b][url=http://justjared.buzznet.com/2011/11/18/leonardo-dicaprio-great-gatsby-3d/]Se billederne hos Just Jared[/url].[/b]
“Den Store Gatsby”, der udkom i 1925, udspiller sig blandt den amerikanske østkysts overklasse i 1920’erne og er en samfundsskildring, hvor myten om den store amerikanske drøm bliver taget under behandling. Romanen har sidenhen høstet stor ros som værende det værk, der bedst beskriver den periode i USA’s historie.
Filmen bliver instrueret af Baz Luhrmann (“[url=/film/moulin-rouge]Moulin Rouge![/url]”) og har udover DiCaprio også Carey Mulligan og Tobey Maguire på rollelisten.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
