Joseph Gordon-Levitt er for alvor ved at træde ind i Hollywoods rampelys. Den kommende “[url=/film/dark-knight-rises-the]The Dark Knight Rises[/url]”-skuespiller er snart aktuel i filmen “[url=/film/hesher]Hesher[/url]”, der foruden Gordon-Levitt har Devin Brochu, Piper Laurie, Rainn Wilson og Natalie Portman på rollelisten.
[url=http://filmz.dk/film/hesher/trailers/39577][b]Se traileren til filmen her[/b].[/url]
“Hesher” handler om drengen TJ (Devin Brochu), der ikke får meget støtte af sin far, efter moderen på tragisk vis omkommer i en bilulykke. Ved et tilfælde støder TJ på en destruktiv nihilist (Gordon-Levitt), der er mere end almindeligt glad for eksplosioner. På trods af aldersforskellen og deres forskellige livsopfattelser udvikler de to et stærkt venskab, der vender fuldstændig op og ned på drengens verden.
Filmen får premiere i USA engang i april, men om den bliver vist i de danske biografer er mere tvivlsomt.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/bruce-willis-joseph-gordon-levitt-og-jeff-daniels-i-sci-fi-filmen-looper]Bruce Willis, Joseph Gordon-Levitt og Jeff Daniels i sci-fi-filmen “Looper”[/url].[/i]
