3D-tv’ene har endnu kun vundet indpas i de færreste hjem, og hvis man skal tro en række eksperter, er der ikke noget, der tyder på, at den tendens vil vende foreløbig – hvis nogensinde.
Ved en nylig teknologi-konference i Palm Springs diskuterede erfarne folk inden for teknologiens verden samt en række mediefolk 3D-mulighederne til hjemmebiografen, og der var ikke stor optimisme at spore.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/james-cameron-i-fremtiden-bliver-alt-i-3d]James Cameron: I fremtiden bliver alt i 3D[/url].[/i]
80 % af deltagerne på konferencen mente, at 3D til hjemmebiografen var så godt som dødt, og de fleste tv-stationer, der var repræsenteret af bl.a. ABC, NBC, CBS og Fox, indrømmede, at de ikke brugte meget tid på at spekulere over potentielle 3D-udsendelser.
Og ifølge en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Nielsen er der måske endda grund til yderligere pessimisme. Undersøgelsen viste, at interessen for 3D-tv rent faktisk [i]faldt[/i] blandt de forbrugere, der ved selvsyn var blevet præsenteret for teknologien.
Eneste lyspunkt var, at enkelte deltagere trods alt kunne se visse muligheder i 3D-tv til hjemmet, men kun i forbindelse med f.eks. videospil.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/artikler/benways-blog-3d-film-revolution-eller-film-dille]Benways Blog: 3D – film-revolution eller film-dille?[/url][/i]
