Hvis man hører til en af de “[url=/film/inception]Inception[/url]”-fans, der studsede over, at Christopher Nolan ikke blev nomineret til en Oscar for bedste instruktør, er man ikke alene. Også “[url=/film/avatar]Avatar[/url]”-instruktøren James Cameron mener, at Nolan burde have været nomineret.
[i]
“Jeg elskede ‘Inception’, og jeg ville ønske, at den havde fået flere nomineringer. Jeg ville ønske, at Chris Nolan var blevet nomineret for at have instrueret filmen, fordi jeg synes, at det uden sammenligning er det mest utrolige stykke filmskabelse og instruktion i det forgangne år,” [/i]udtaler Cameron.

[i][url=http://filmz.dk/film/inception/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “Inception”[/url].[/i]

“Inception” er dog ikke blevet helt forbigået i årets Oscar-ræs, hvor den er nomineret i otte kategorier, deriblandt for bedste film og bedste originale manuskript.

I stedet for Nolan er de nominerede for bedste instruktør Darren Aronofsky (“[url=/film/black-swan]Black Swan[/url]”), David O. Russell (“[url=/film/fighter-the]The Fighter[/url]”), Tom Hooper (“[url=/film/kongens-store-tale]Kongens store tale[/url]”), David Fincher (“[url=/film/social-network-the]The Social Network[/url]” og Joel og Ethan Coen (“[url=/film/true-grit-2011]True Grit[/url]”).

Oscar-vinderne afsløres, når den røde løber rulles ud til det store show 27. februar.

[i]Synes du også, at Christopher Nolan skulle have været Oscar-nomineret? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.[/i]