Listen over Stephen King-bøger, der er blevet filmatiseret, er ved at være lang, og den lader nu til at blive en smule længere.
Warner Bros. og CBS Films har sat sig for at filmatisere en af Kings ældste værker, nemlig “Opgøret”, der først udkom tilbage i 1978 under den engelske titel “The Stand” og senere kom på dansk i 1989.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-indspilning-af-stephen-kings-dyrekirkegaarden-paa-vej]Ny indspilning af Kings “Dyrekirkegården” på vej[/url].[/i]
“Opgøret” omhandler en post-apokalyptisk fremtid, hvor 99 % af Jordens befolkning er blevet udryddet af en dødelig virus. I fortællingen, der handler om kampen mellem det gode og det onde, følger man fire mennesker, der overlevede virusudbruddet, og som nu vandrer tværs igennem USA’s ødeland.
Bogen har tidligere været omdannet til en mini-serie tilbage i 1994, der havde Gary Sinise i hovedrollen.
Endnu er der hverken blevet tilknyttet en manuskriptforfatter eller instruktør til projektet. Det er desuden uvist, hvorvidt historien vil blive delt op i flere film, eller om den bliver holdt som en enkelt.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/officielt-stephen-kings-det-moerke-taarn-bringes-til-live]Officielt: Stephen Kings “Det mørke tårn” bringes til live[/url].[/i]
