Dark Horse har udsendt det første kig på Frank Millers artwork til hans kommende tegneserie “Xerxes”, der er en prequel til “300”, og som efter planen senere vil blive filmatiseret med Zack Snyder tilbage i instruktørstolen.
[url=http://filmz.dk/forum/gallerier/xerxes-artwork-58058#new]Tegningen – der viser titelfiguren – kan ses her.[/url]
Hvor “[url=/film/300]300[/url]” foregik over få dage, vil “[url=/film/xerxes]Xerxes[/url]” foregå over 10 år og omhandle den persiske gude-konge Xerxes, der i “300” blev portrætteret som en slesk, piercet og androgyn figur – hvilket bl.a. fik den iranske præsidents kunstrådgiver til at lange ud efter filmen, eftersom Xerxes er en respekteret figur i Mellemøsten (Iran hed Persien indtil 1935).
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/iransk-vrede-over-300]Iransk vrede over “300”[/url].[/i]
“Xerxes” vil dog også have et par velkendte gæsteoptrædener fra den græske side – bl.a. vil man kunne ses Ephialtes – den spartanske forræder – og Leonidas, som i “300” blev spillet af Gerard Butler.
“300” fra 2007 var en stor succes, der med et budget på 65 mio. dollars omsatte for 456 mio. dollars på verdensplan. I sin anmeldelse skrev Filmz-anmelder Søren Ildved (Benway) om filmen, at den var [i]”… udført med omtrent den samme filmiske subtilitet som en kampøkse i knæskallerne. Det er alt sammen larmende, vulgært og frastødende, men også temmelig underholdende.” [/i]
[i]
[url=http://filmz.dk/film/300/biograf]Klik her for at læse hele anmeldelsen[/url].[/i]
