Der har været en del navne associeret med den kommende reboot af “Spider-Man”-franchisen allerede. Bl.a. har Joseph Gordon-Levitt og “[url=/film/percy-jackson-lyntyven]Percy Jackson – Lyntyven[/url]”-stjernen Logan Lerman været på tale til hovedrollen som Peter Parker/Spider-Man.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/er-percy-jackson-stjerne-den-nye-spider-man]Er “Percy Jackson”-stjerne den nye “Spider-Man”?[/url].[/i]

Nu er der dog startet en ny undergrundskampagne på nettet, der har rejst spørgsmålet om, hvorfor alle kandidater til at spille Spider-Man endnu kun har været hvide – hvorfor har der ingen sorte mænd været?

En sort kandidat er ligeledes blevet sat op; Donald Glover, der her i landet endnu er ukendt, men som i USA for tiden har succes med tv-serien “Community”.

Kampagnen har virkelig taget til på Twitter, hvor tagget “donald4spiderman” var det tredjemest populære denne weekend.

[i]Se også: [url=http://twitter.com/filmzdk]Følg Filmz på Twitter![/url][/i]

Men bør der overhovedet være en sort Spider-Man, og vil denne form for online-kampagne gøre nogen forskel – vil den kunne overtale Sony til at lave så radikal en ændring på en af Marvels mest populære helte? Klik på ‘Kommentarer’ herunder, og skriv din mening i forummet.