I 2008 forlød det, at en ny omgang “American Pie” var på vej til det store lærred, men siden har der ikke været meget nyt om projektet.

Nu ser det dog ud til, at “American Pie 4” snart er klar til at blive smidt i ovnen, idet filmen har fået tilknyttet de to manuskriptforfattere Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg, der tidligere har stået bag “Harold and Kumar”-filmene.

Den kommende film vil blive en direkte fortsættelse til den tredje film i franchisen, “[url=/film/american-pie-the-wedding]American Pie: The Wedding[/url]” fra 2003, og vil i modsætning til dvd-filmene, der er udkommet efterfølgende, fokusere på de oprindelige figurer.

En række af skuespillerne fra de første film skulle have udtrykt interesse i at vende tilbage, selvom ingen aftaler endnu er faldet på plads.

I de tre første film kunne man bl.a. finde Seann William Scott, Jason Biggs, Shannon Elizabeth og Alyson Hannigan som de festglade unge, der udforsker sex, alkohol og varme tærter.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/universal-tilbereder-en-ny-portion-american-pie-til-biografen]Universal tilbereder en ny portion “American Pie” til biografen[/url].[/i]