Hvis man tror, at Jesper Christensen er taknemmelig over at have medvirket i to succesfulde James Bond-film som skurken Mr. White, tager man muligvis fejl.

I hvert fald lægger den danske skuespiller ikke fingre imellem, når han skal vurdere “[url=/film/casino-royale]Casino Royale[/url]” og “[url=/film/quantum-of-solace]Quantum of Solace[/url]”.

[i]”I dag vedgår jeg gerne, at jeg betragter de film som noget rigtigt lort,”[/i] udtaler Christensen ifølge Politiken til Ritzau.

Man skal nok heller ikke forvente at se ham vende tilbage i den kommende Bond-film.[i] “De dør jo alle sammen, så to film må være nok,”[/i] siger Jesper Christensen.

Og man har jo som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. I hvert fald var tonen en ganske anden, da Filmz talte med skuespilleren i 2008.

Her sagde Christensen bl.a.: [i]”… ‘Casino Royale’ var en fantastisk fed film. Jeg var stolt over at være med i den, og jeg var helt overrasket over, at det kunne blive så godt. Jeg syntes, de vendte hele skuden.”[/i]

Om “Quantum of Solace” fortalte han Filmz: [i]”… rollen er lidt bedre også. Jeg har en god scene, det havde jeg ikke i den første.”[/i]
[i]
[url=http://filmz.dk/artikler/interview-christensen-jesper-christensen]Klik her for at læse hele interviewet fra dengang[/url].[/i]