Den kendte producer Joel Silver fortæller i et interview, at selvom han i øjeblikket har hænderne fulde med et væld af kommende film, deriblandt “[url=/film/book-of-eli-the]The Book of Eli[/url]”, “[url=/film/losers-the]The Losers[/url]” og “[url=/film/sherlock-holmes]Sherlock Holmes[/url]”, er der et projekt, der ligger hjertet nært. En film om DC Comics’ Lobo.
Lobo blev skabt i 1983 af Roger Slifer og Keith Giffen, men det var i de tidlige 1990’ere, hvor Alan Grant og Simon Bisley genfortolkede ham med en ordentlig sjat ekstra vold og brutalitet, at han for alvor blev populær.
Silver fortæller, at selvom der endnu ikke forelægger nogen bestemt tidsplan for en film, er han i besiddelse af et manuskript, som han er tilfreds med.
Nogle vil dog formentlig ikke være helt tilfredse med, at projektet i øjeblikket udvikles med henblik på at opnå en PG-13-rating.
Til dette kommenterer Silver: [i]”Jeg tror, den nu er struktureret som en PG-13-film… Jeg tror, vi har gjort det sådan, men jeg elsker den. Jeg har bare haft lyst til at lave den i lang tid, og jeg synes, det er en fremragende figur, en storartet fyr.”[/i]
