Den første internationale trailer til “[url=/film/dorian-gray]Dorian Gray[/url]”, Oliver Parkers filmatisering af Oscar Wildes klassiske roman “Billedet af Dorian Gray”, er dukket op [url=http://filmz.dk/film/dorian-gray/trailers/17485]online[/url].

Filmen har Ben Barnes i titelrollen, og bl.a. Colin Firth, Ben Chaplin, Rachel Hurd-Wood og Rebecca Hall medvirker også i filmen.

Historien følger den unge og smukke Dorian Gray, der får sit portræt malet af kunstneren Basil Hallward. Derefter bliver han lokket ind i en syndfuld livsførsel af aristokraten Henry Wotton (Firth), men som Gray synker dybere og dybere ned i det liv, begynder hans portræt at ældes i stedet for ham selv.

“Dorian Gray” får premiere i sit hjemland, England, i løbet af efteråret.