Det sjette kapitel i Lionsgates blodige og tilsyneladende ustoppelige “Saw”-saga rammer amerikanske biografer 23. oktober, og indtil nu har der været en del hemmelighedskræmmeri omkring handlingen i den nye film om de sadistiske og makabre løjer, men en officiel synopsis er nu klar til projektet.

Lionsgate annoncerer om filmens handling: FBI-agent Strahm er død, og agent Hoffman er nu den eneste efterfølger til Jigsaws arv. Da FBI rykker tættere ind på Hoffman, bliver han dog nødsaget til at sætte et nyt spil i gang, og Jigsaws stort udtænkte plan bliver endelig forstået.

“[url=/film/saw-6]Saw 6[/url]” er atter skrevet af Patrick Melton og Marcus Dunstan (“[url=/film/saw-iv]Saw IV[/url]”, “[url=/film/saw-5]Saw 5[/url]”) og er instrueret af Kevin Greutert, som var klipper på samtlige af de foregående film i den torturfyldte serie.

På rollelisten finder man Costas Mandylor som Hoffman, Mark Rolston (“Saw 5”, “[url=/film/departed-the]The Departed[/url]”) som FBI-agent Erickson og Betsy Russell som Jigsaws ekskone Jill. Desuden optræder Tobin Bell i sin berømte rolle som Jigsaw, mens Shawnee Smith også atter kan opleves i sin rolle som Amanda.

Der er endnu ikke fastlagt en dansk premieredato for filmen.