Tilbage i [url=http://filmz.dk/j-j-abrams-laver-dark-tower]februar 2007[/url] blev det annonceret, at Stephen King og J.J. Abrams var i forhandlinger om at bringe Kings bogserie om “Det mørke tårn” (“The Dark Tower”) til det store lærred. King var på udkig efter en stærk filmmager til at påtage sig projektet og kunne tidligere indrømme, at han er en stor fan af Abrams tv-serie “[url=/film/lost-saeson-1]Lost[/url]”.
I [url=http://filmz.dk/lost-producer-vil-bringe-stephen-kings-the-dark-tower-til-live]september sidste år[/url] afslørede den berømte forfatter, at han havde solgt filmrettighederne til “the Dark Tower”-serien til Abrams og Damon Lindelof, der producerer “Lost”. Lindelof kunne da berette, at det ville blive svært at arbejde på sådan et stort filmprojekt samtidig med, at man også skulle følge “Lost” til dørs.
Nu kan Abrams fortælle til IGN, at planen er at vente, til “Lost” er afsluttet, hvilket vil blive til maj næste år med seriens sjette sæson: [i]”Damon Lindelof og jeg har snakket med Mr. King, og vi har rettighederne til filmversionen. Damon har tydeligvis travlt med ‘Lost’, og vi har arbejdet på ‘Star Trek’ sammen. Så snart ‘Lost’ er færdig, kan vi forhåbentlig give os i kast med projektet.”[/i]
Lindelof har tidligere kunne afsløre, at hvis “The Dark Tower”-sagaen var i de rette hænder, ville projektet blive lavet som syv separate film.
Det første bind i Stephen Kings lange serie på syv bøger udkom første gang i 1982 og bærer på dansk undertitlen “Revolvermanden”. Den sidste bog udkom i 2004.
