Da den nye “[url=/film/star-trek]Star Trek[/url]” stadig var i de tidlige faser af casting, blev det rygtet, at Matt Damon var på tale til rollen som William Shatners ikoniske Captain Kirk. Få troede dog på, at der var hold i rygtet, så der blev ikke gjort det store ud af det, og snart var det glemt igen.
Nu kan filmens instruktør J.J. Abrams dog imidlertid fortælle, at Damon og han faktisk havde talt sammen om at få Damon til at påtage sig rollen, men at det nok ikke blev til noget.
“[i]Jeg kontaktede faktisk Matt, og vi havde nogle diskussioner, men der er altid en årsag til, at tingene sker, som de gør,[/i]” udtaler Abrams.
Tidligere havde der også været snak om, at Tom Cruise skulle have spillet den mindre rolle som Captain Pike.
I stedet blev det Chris Pine, der fik rollen som Kirk, og Bruce Greenwood, der blev castet som Pike i filmen, der har premiere 8. maj.
