Hugh Grant skal spille overfor Sarah Jessica Parker i en kommende romantisk komedie, der er skrevet og vil blive instrueret af Marc Lawrence, der også stod bag “[url=/film/two-weeks-notice-to-ugers-opsigelse]Two Weeks Notice[/url]” og “[url=/film/et-sikkert-hit]Music and Lyrics[/url]”, som begge havde Grant i den mandlige hovedrolle.
De to skuespillere skal spille et velhavende og magtfuldt fraskilt par i New York, der bliver vidner til et mord og derfor bliver placeret i et vidnebeskyttelsesprogram i en lille by i Wyoming.
Grant forlod [url=/hugh-grant-dropper-ud-af-susanne-bier-projekt]for nylig[/url] Susanne Biers romantiske komedie “[url=/film/lost-for-words]Lost for Words[/url]”, hvori han skulle have spillet overfor Ziyi Zhang.
Lawrence har også tidligere skrevet de to “[url=/film/agent-catwalk]Agent Catwalk[/url]”-film med Sandra Bullock. Optagelserne til komedien, der tidligere gik under titlen “Buffalo Faith”, er planlagt til at begynde i marts måned.
