Den 22. James Bond-film, “Quantum of Solace”, har slået rekord i Storbritannien ved at være den film, der har omsat for flest penge på premieredagen – helt præcis 4,94 mio. pund svarende til 47 mio. kroner.

Den tidligere rekordindhaver var “Harry Potter og flammernes pokal” med 4,025 mio. pund. Den forrige Bond-film, “Casino Royale”, omsatte for 2,9 mio. på åbningsdagen.

“Quantum of Solace” havde britisk premiere 31. oktober, hvor den kunne ses i 542 biografer i Storbritannien og Irland.

Herhjemme indleder James Bond jagten på “Quantum of Solace” i biograferne på fredag 7. november.