I den for nyligt frigivne [url=/film/engle-og-daemoner/trailers/4258]teaser-trailer[/url] til “Engle og dæmoner”, den kommende prequel til “Da Vinci mysteriet”, er der angiveligt en hemmelig besked.
51 sekunder inde i traileren optræder ordet “Illuminati”. I midten af hvert bogstav finder man andre bogstaver – der tilsammen giver ordet “Alters of Science”. Sony Pictures, der udgiver “Engle og dæmoner”, ejer domænet [url=http://www.altarsofscience.com]AltarsofScience.com[/url], som indeholder et videofeed af et rum med ordet “Illuminati” skrevet på en væg og en mekanisme, der ligner en bombe. Der er også en nedtælling, der udløber 15. maj, hvor “Engle og dæmoner” får premiere.
Hvis man kigger på sidens kildekode finder man ordene (oversat): [i]”Vi vil tilintetgøre jeres fire søjler, brændemærke jeres preferiti og ofre dem på videnskabens alter… og derefter rive jeres kirke ned over jer. Vatikanstaten vil blive opslugt af lys.”[/i]
I “Engle og dæmoner”, der udspiller sig før begivenhederne i “Da Vinci mysteriet”, havner den ihærdige Harvard-symbolekspert Robert Langdon midt i et omfangsrigt mysterium i Rom, hvor han er blevet indkaldt til en opgave, der viser sig at have forbindelser til magtfulde kræfter med ældgamle rødder: Illuminati-selskabet – historiens mest magtfulde undergrundsorganisation – og den katolske kirke.
