På YouTube kan man se et tv-spot til Walt Disney Pictures’ kommende familiekomedie “Bedtime Stories”, der har Adam Sandler i hovedrollen.

I filmen spiller Sandler en mand, hvis liv pludselig undergår en forvandling, da hans fantasifulde godnathistorier, som han fortæller sin nevø og niece, bliver virkelighed, når børnene deltager i skabelsen af historierne.

Keri Russell, Courtney Cox, Guy Pearce og Russell Brand medvirker også i filmen, som Adam Shankman (“Hairspray”) har instrueret efter et manuskript af Matt Lopez og Tim Herlihy.

“Bedtime Stories” folder sig i ud i de amerikanske biografer på juledag, 25. december.