Traileren til “Synecdoche, New York”, der er skrevet og instrueret af Charlie Kaufman (“Evigt solskin i et pletfrit sind”), kan nu ses på Yahoo! Movies.

Filmen har Philip Seymour Hoffman i hovedrollen som teaterdirektøren Caden Cotard, der beslutter sig for at sætte et stykke op i en gammel lagerhal, hvori der indgår en del af New York i naturlig størrelse. Som tiden går, bliver han mere og mere besat af stykket, der begynder at smelte sammen med hans eget liv.

Samantha Morton, Catherine Keener, Michelle Williams, Jennifer Jason Leigh, Dianne Wiest, Emily Watson og Hope Davis spiller nogle af de mange kvinder i Cotards liv.

“Synecdoche, New York” får amerikansk premiere 24. oktober.