Bryan Singers produktionsselskab Bad Hat Harry Productions er gået sammen med Radical Pictures om at udvikle en liveaction-spillefilm over “Freedom Formula”, en kommende fem bind lang tegneserie, skabt af Edmund Shern.
Radical Publishing vil introducere tegneserien ved den igangværende Comic-Con i San Diego, mens det første hæfte vil blive udsendt i butikkerne i næste måned.
Projektet beskrives som en futuristisk fortolkning af “Top Gun”, hvori kampfly er blevet erstattet med specielle luftræsdragter. Historien fokuserer på en genmanipuleret pilot, som erfarer, at hans blodlinje har magten til at ændre samfundsstrukturen.
Singer skal fungere som producer sammen med Barry Levine fra Radical.
[i]”Dette er en tidsløs historie om unge mennesker, der kæmper med at bryde fri fra autoriteter. Det er, hvad der i sidste ende appellerede til mig,”[/i] udtaler Singer.
