IGN Movies kan fremvise en helt ny unrated Comic Con-trailer til Lionsgates kommende Marvel-filmatisering “Punisher: War Zone”, hvori Ray Stevenson overtager hovedrollen som strafferen Frank Castle.
Samtidig kan man hos [url=http://www.superherohype.com/news/punishernews.php?id=7513]SuperHeroHype.com[/url] finde en ny filmplakat, der er designet af Timothy Bradstreet, og som blev fremvist ved dette års Comic Con i San Diego.
I “War Zone” fortsætter selvtægtshelten sin strafturné og sætter denne gang efter den skrupelløse mafiaboss Billy Russoti. Efter Russoti bliver efterladt forfærdeligt skamferet af Castle, sætter den kriminelle hjerne gang i sit eget vendetta under sit nye dæknavn, Jigsaw, hvor han rekrutterer sin egen hær, der både truer FBI, byen og ikke mindst Castle selv.
I filmen finder man desuden Dominic West, Doug Hutchinson, Colin Salmon, Wayne Knight, Dash Mihok og Julie Benz.
“The Punisher” straffer videre i de amerikanske biografer fra 5. december.
