Mens vi venter på, at “Star Wars: The Clone Wars” rammer biograferne, kan man i mellemtiden få et kig på traileren til computerspillet “Star Wars: The Force Unleashed”, der bygger videre på fortællingerne i George Lucas’ berømte stjernekrigsunivers. Traileren kan ses eksklusivt hos Entertainment Weekly.
Spillet, der udvikles af LucasArts, finder sted i de mørke tider mellem “Episode III – Sith-fyrsternes hævn” og “Episode IV – Stjernekrigen”, hvor man skal påtage sig rollen som den onde Darth Vaders hemmelige lærling, Starkiller, som har til opgave at jagte og udslette de tilbageværende Jedi-riddere, efter Kejser Palpatine har beordret dem dræbt.
“Star Wars: The Force Unleashed” udsendes på diverse spilkonsoller senere på året.
