Så skulle valget af instruktør være på plads til Paramount og Marvels annoncerede “Iron Man 2”.

Der har gennem et stykke tid været lidt uklarhed om, hvem der skulle instruere efterfølgeren til kæmpesuccesen “Iron Man”, hvor Robert Downey Jr. spiller helten med jernkostumet.

Mens Robert Downey Jr. har en klausul i sin kontrakt om at spille med i en fortsættelse, så har der været mere usikkerhed omkring valget af instruktør.

Men nu skulle det være sikkert, at Jon Favreau vil forsøge at gentage succesen som instruktør efter angiveligt at have fået en klækkelig lønforhøjelse.

“Iron Man 2” er sat til at få premiere i 2010.