IGN havde for nyligt et interview med stemmeskuespilleren Lauren Tom, der spiller Amy Wong i kultserien “Futurama”.

Der har i nogen tid været snak om, at “Futurama” ville vende tilbage som fire “direkte til dvd”-film. Disse vil samtidig blive klippet om til 16 nye afsnit af serien og vist senere på kanalen Comedy Central.

Lauren Tom kan dog nu i mellemtiden berette, at indspilningerne til de sidste fire afsnit, eller den sidste film, er færdiggjort.

Den første film, der hedder “Bender’s Big Score”, udkommer til december i år. De efterfølgende “Into the Wild Green Yonder”, “Bender’s Game” og “The Futurama Movie 2”, som den sidste films midlertidige titel lyder, udkommer næste år.

Om serien fortsætter efter disse fire film vides dog ikke endnu. Lauren Tom udtaler: [i]”Vi krydser fingre for, at det vil fortsætte og få et længere liv … Forhåbentlig vil fansene slå sig sammen igen. Det virkede da for ‘Jericho’!”[/i]

Genudsendelserne af “Futurama” har indtil videre fået flere seere end serien fik, da den kørte første gang på FOX.