William Fichtner fra hitserien “Prison Break” tager et smut til Gotham City, da han er det seneste offentliggjorte medlem af rollelisten til den nye Batman-film, “The Dark Knight”.
Fichtner, som bl.a. har spillet med i film som “Armageddon” og “First Snow”, skal spille en bankdirektør i den ventede fortsættelse om den mørke ridder, der igen portrætteres af Christian Bale.
På rollelisten til “The Dark Knight” finder man desuden bl.a. Aaron Eckhart, Gary Oldman og Michael Caine. Maggie Gyllenhaal har overtaget rollen som Rachel Dawes.
Optagelserne til “The Dark Knight” er netop gået i gang, og Batman vender tilbage til det store lærred i juli måned, 2008.
