Ion Cinema kan fremvise det første billede fra David Cronenbergs nye filmprojekt, thrilleren “Eastern Promises”, med Naomi Watts og Viggo Mortensen.
I filmen, der udspiller sig i London, spiler Watts den kvindelige hovedrolle som jordemoderen Anna, som begynder at efterforske identiteten på en russisk pige, der dør under en fødsel. Sygeplejersken kommer dog selv i fare og bliver rodet ind i den kriminelle undergrund, da hun finder ud af, at kvinden var en prostitueret og involveret i sexslavehandel.
Viggo Mortensen spiller den mystiske og ubarmhjertige russer, Nikolai, der har forbindelser til en af Londons mest berygtede mafiafamilier. Hans liv ændres drastisk, da han møder Anna.
Manuskriptet er skrevet af Steve Knight (“Dirty Pretty Things”).
