Star Trek fans får sig en ekstra julegave i 2008. Paramount har nemlig offentliggjort premieredatoen for den 11. Star Trek film, som flyver ind i biograferne juledag, 2008.

“Star Trek XI” instrueres af J.J. Abrams, og giver nyt liv til den populære franchise, som starter forfra, og omhandler Kaptajn Kirk and Mr. Spocks unge år. Optagelserne går efter planen i gang til efteråret.

Selvom den seneste Star Trek film, “Star Trek: Nemesis”, skuffede med en verdensomspændende omsætning på $63,7 mio., har de 10 Star Trek film omsat for mere end $1 mia. siden den første film udkom i 1979.