Den tyske filmside Movie-Infos kan fremvise det første officielle billede fra 20th Century Fox’ “Alien vs. Predator 2: Survival of the Fittest”, der instrueres af Greg og Colin Strause. Billedet viser en Predator og en Alien i nærkamp.

I filmens hovedroller finder man Reiko Aylesworth og Steven Pasquale, der sammen med en håndfuld andre uheldige stakler fra en amerikansk by bliver fanget midt i krydsilden i en strid mellem de to dødsensfarlige udenjordiske væsner. Manuskriptet til filmen er udarbejdet af Shane Salerno.

“Alien vs. Predator: Survival of the Fittest” får biografpremiere første juledag.