SCI FI Channel har godkendt produktionen på hele 22 afsnit af en ny tv-serie om rumhelten “Jens Lyn”, som får en varighed på en time hver. Jens Lyn, der på engelsk hedder Flash Gordon, blev skabt som tegneseriehelt tilbage i 1934 af Alex Raymond.
Serien begynder optagelser i Canada her i starten af året og skal efter sigende få debut på SCI FI Channel i juli måned.
Serien vil blive produceret af Robert Halmi, Sr. og Robert Halmi, Jr., som bl.a. stod bag miniserien “Legend of Earthsea”.
Der bliver gensyn med Ming, Dale Arden, og Dr. Hans Zarkov, så Jens Lyn fans har noget at glæde sig til.
