Den velkendte forsker Stephen Hawking er på vej til at bevæge sig over i filmbranchen.
Forfatteren til den kendte “A Brief History of Time” vil både optræde og lægge stemme til fortælleren i en ny film om rummet. Filmen hedder “Beyond the Horizon” og vil være en blanding af fiktion og dokumentar. Den omhandler Stephen Hawkings egne teorier om rummets oprindelse.
De tredimensionelle computergenererede sekvenser skal hjælpe med at illustrere astrofysikkens kompleksitet for publikummet.
Hawking er dog ikke helt fremmed med showbiz, da han flere gange har spillet sig selv i forskellig tv-serier, som “Star Trek: The Next Generation” og “The Simpsons”.
Leonard Mlodinow, fysiker og tidligere manuskriptforfatter til “Star Trek”, arbejder sammen med Hawking om projektet. Mlodinow har udtalt, at filmen også vil inkludere dramatiserede interviews med Einstein og andre kendte fysikere.
