Hjemmesiden IMPAwards kan fremvise en ny spændende plakat til den store koreanske monsterfilm “The Host”.

“The Host” foregår i Seoul, hvor et kødædende mutantmonster lurer i floden Han. Da en pige bliver taget af væsnet, må hendes familie begive sig ud på en farlig redningsmission i forsøget på at få hende tilbage.

På blot 21 dage er filmen i hjemlandet blevet set af mere end en 10 mio. biografgængere.

Bag kameraet på filmen finder man Bong Joon-ho, der også instruerede “Memories of Murder”.