Yahoo! Movies er klar med en ny teaser-trailer til Lions Gate Entertainments ventede gyseropfølger om morderen Jigsaw, “Saw III”, der kan ses i amerikanske biografer til oktober.
I “Saw III” bliver en kvindelig doktor kidnappet af Jigsaws nye lærling og ført til et forladt lagerhus, hvor den frygtede psykopat ligger for døden. Hun får besked på at holde Jigsaw i live, længe nok til et af deres andre udsete ofre kan fuldføre sin opgave. Mens de begge kæmper mod tiden i deres farlige spil, har Jigsaw dog udtænkt et langt større plot.
Tobin Bell er tilbage i rollen som den udspekulrede Jigsaw. Bag kameraet på den nye omgang blodige løjer finder man Darren Lynn Bousman, som også instruerede forgængeren “Saw II”.
